Vores samling af vores artikler om Databaser og SQL Server

Historien om Oracle Database går tilbage til slutningen af 1970'erne, da Larry Ellison, Bob Miner og Ed Oates grundlagde et softwarefirma ved navn Software Development Laboratories (SDL) i Santa Clara, Californien. Virksomheden udviklede et databasesystem kaldet Oracle, som var designet til at køre på minicomputere. Den første version af Oracle Database blev udgivet i 1979, og den fik navnet Oracle V2. I 1983 ændrede virksomheden sit navn til Oracle Corporation.

I begyndelsen af 1980'erne blev Oracle Database populær blandt virksomheder, da det tilbød betydelige fordele i forhold til traditionelle filbaserede systemer. Oracles relationelle databaseadministrationssystem (RDBMS) gav hurtigere adgang til data, bedre datasikkerhed og mere effektiv udnyttelse af lagerplads. Med introduktionen af Oracle Database V6 i 1995 blev Oracle det første databaseadministrationssystem, der understøttede både klient-server-computing og internettet.

I slutningen af 1990'erne oplevede Oracle Corporation en betydelig vækst, hvilket i høj grad skyldtes populariteten af dets databasesystem. Virksomheden opkøbte adskillige andre softwarevirksomheder, herunder PeopleSoft, JD Edwards og Siebel Systems, for at udvide sit softwareudbud.

I begyndelsen af 2000'erne begyndte Oracle at fokusere på at integrere sin databaseteknologi med andre softwareapplikationer. Dette førte til udviklingen af Oracle Application Server og Oracle E-Business Suite, som kombinerede virksomhedens database med ERP- og CRM-software (enterprise resource planning).

I 2007 overtog Oracle BEA Systems, et softwarefirma, der specialiserede sig i middleware. Opkøbet hjalp Oracle med at styrke sin position på markedet for applikationsservere og gav en mere komplet løsning til virksomhedskunderne.

I de seneste år har Oracle fortsat med at innovere sin databaseteknologi. Oracle Database 12c, der blev lanceret i 2013, introducerede nye funktioner som multi-tenancy, der gør det muligt for flere kunder at dele en enkelt databaseinstans. Virksomheden har også taget cloud computing til sig og tilbyder sin databaseteknologi som en cloud-baseret tjeneste kaldet Oracle Database Cloud Service.

I dag er Oracle Database et af de mest udbredte databaseadministrationssystemer i verden, som driver mange af verdens største organisationer. Med sin historie med innovation og engagement i at opfylde kundernes behov vil Oracle Corporation og dets flagskibsprodukt, Oracle Database, sandsynligvis fortsætte med at være en vigtig aktør i databaseindustrien i mange år fremover.

DB2 er et RDBMS (relationelt databaseadministrationssystem), som blev udviklet af IBM i 1970'erne. DB2-projektet blev iværksat af IBM's San Jose Research Laboratory, og det blev oprindeligt designet til brug på IBM's mainframe-computere.

Navnet "DB2" står for "Database 2", hvilket angiver, at det var efterfølgeren til IBM's første relationelle databasesystem, kaldet "Database Management System" (DBMS).

DB2 blev først udgivet i 1983 til IBM's mainframe-operativsystem, MVS (nu kaldet z/OS). Systemet var designet til at håndtere store datamængder og transaktioner på en pålidelig og effektiv måde, og det vandt hurtigt popularitet blandt IBM's mainframe-kunder.

I 1990'erne begyndte IBM at portere DB2 til andre platforme, herunder UNIX og Windows. Dette gjorde det muligt for DB2 at udvide sin brugerbase ud over IBM's mainframe-kunder og konkurrere med andre populære RDBMS'er som Oracle og SQL Server.

I årenes løb er IBM fortsat med at forbedre og forbedre DB2 og har tilføjet nye funktioner og muligheder såsom understøttelse af XML-data og integration med IBM's cloud computing-platform IBM Cloud.

I dag findes DB2 i flere udgaver, herunder en gratis fællesskabsudgave kaldet "DB2 Express-C" og en virksomhedsudgave kaldet "DB2 Advanced Enterprise Server Edition".

DB2 bruges af organisationer af alle størrelser i en række forskellige brancher, herunder finans, sundhedsvæsen og offentlige myndigheder. Dens pålidelighed, skalerbarhed og ydeevne gør den til et populært valg til håndtering af missionskritiske applikationer og store datamængder.

Sammenfattende kan man sige, at DB2 er et kraftfuldt og meget anvendt relationelt databaseadministrationssystem, der har en lang historie med udvikling og forbedring. Dets alsidighed og pålidelighed har gjort det til et populært valg for organisationer af alle størrelser og brancher.

Dansk System Industri (DSI) var en dansk virksomhed, der udviklede og markedsførte en række softwareprodukter, herunder databasestyringssystemet DSI. DSI-databasen blev oprindeligt udviklet i slutningen af 1970'erne som en skræddersyet løsning til et dansk forsikringsselskab, men blev senere kommercialiseret og solgt til andre organisationer.

DSI-databasen var et relationelt databasestyringssystem, der indeholdt en række funktioner til forvaltning og søgning af data. Det blev oprindeligt markedsført som en løsning til mainframe-computere, men blev senere tilpasset til brug på personlige computere.

En af de vigtigste styrker ved DSI-databasen var dens ydeevne og skalerbarhed. Systemet var optimeret til brug med store datasæt og kunne uden problemer håndtere millioner af poster. Det var også designet til at være meget pålideligt med indbygget redundans og failover-funktioner.

Med tiden fortsatte DSI med at udvikle og forbedre databasen og tilføjede nye funktioner og muligheder for at imødekomme kundernes skiftende behov. I 1990'erne begyndte virksomheden at blive udsat for øget konkurrence fra andre databaseleverandører og kæmpede for at bevare sin markedsandel.

I 2001 blev DSI overtaget af det tyske softwarefirma Software AG. Selv om DSI-databasen ikke længere udvikles eller markedsføres aktivt, anvendes den stadig i nogle organisationer i Danmark og andre dele af Europa. DSI's arv fortsætter med at påvirke den danske softwareindustri, og virksomheden huskes som en tidlig pioner inden for udvikling af databasestyringssystemer.

Udviklere kan oprette forbindelse til mange datakilder ved hjælp af ASP.NET Object Data Source-paradigmet (ODS). Abstraktionslaget gør det muligt for udviklere at håndtere dataobjekter uden at skrive SQL-kode. ASP.NET's ODS-paradigme giver udviklere en enkel og effektiv metode til at få adgang til og ændre data.

ODS-modellen består af datakilden, databundne kontroller og ODS-kontrollen. Databundne kontroller er ASP.NET-kontroller, der viser data fra en datakilde, f.eks. en database eller XML-fil. ODS-kontrollen manipulerer data fra datakilden til de databundne kontroller.

Fleksibilitet er en fordel ved ODS-modellen. Den forbinder udviklere med SQL-databaser, XML-filer og onlinetjenester. Udviklere har flere muligheder for at vise data til brugere ved hjælp af ODS-kontrollen, som fungerer sammen med GridView-, DetailsView- og FormView-kontroller.

ODS er fleksibel og konfigurerbar. Udviklere kan konstruere unikke datakilder og levere brugerdefinerede metoder til adgang til og opdatering af data. Udviklere kan tilpasse dataadgangsmodellen til deres applikation.

Udviklere kan nemt få adgang til og ændre data ved hjælp af ASP.NET Object Data Source-paradigmet. Komplekse, datadrevne webapplikationer kan drage fordel af dens fleksibilitet og tilpasningsmuligheder.

For at lette kommunikationen mellem databaser og websteder bruger programmører ASP.NET ADO (ActiveX Data Objects). Som en komponent i .NET tilbyder den en standardiseret grænseflade til at arbejde med data, der er gemt i en række forskellige databaser, herunder SQL Server, Oracle, MySQL m.fl.

DataSets og DataReaders er ADO.NET's primære byggesten til læsning og skrivning af oplysninger. DataSet'et repræsenterer databasen i hukommelsen og kan bruges til offline datamanipulation. Data kan hurtigt hentes fra en database ved hjælp af DataReader, som er skrivebeskyttet.

Klasser og grænseflader udgør ADO.NET-modellen, og de standardiserer dataadgang. Desuden gør den det muligt for udviklere at arbejde med data, mens de ikke har forbindelse, og derefter uploade deres ændringer til databasen, når de får forbindelse igen.

Udviklere opbygger normalt et dataadgangslag for at adskille dataadgangskoden fra resten af applikationen, når ADO.NET integreres i en ASP.NET-applikation. I dette lag kan du finde rutiner for dataadgang og ændring af data samt forretningslogik, der udfører beregninger på dataene.

Alt i alt er ADO.NET en sofistikeret og tilpasningsdygtig ramme for dataadgang til websteder. Udviklere, der arbejder med ASP.NET, bruger det ofte på grund af dets fleksibilitet og understøttelse af en lang række databaser og datakilder samt for afbrudt dataadgang.

Det er muligt at migrere MS-Access-data til et SQL Server- og webapplikationsmiljø ved hjælp af en række tilgængelige værktøjer. Her er et par af de mest populære:

Microsofts SQL Server Migration Assistant (SSMA) er et værktøj til at migrere MS-Access-databaser til SQL Server-databaser, samtidig med at skemaet og dataene bevares. Desuden indeholder det en konverteringsfunktion, der kan konvertere Access-forespørgsler og -formularer til SQL Server-storede procedurer og visninger.

Dette værktøj giver brugerne mulighed for at migrere MS-Access-databaser til SQL Server-databaser, samtidig med at dataintegriteten og relationerne bevares. Derudover giver det mulighed for at konvertere formularer og rapporter til webapplikationer.

Denne applikation anvendes til dataintegration og -migrering: SQL Server Integration Services (SSIS). Det kan overføre data fra Access til SQL Server og giver funktioner som datamapping og transformationer.

Microsoft Power Apps - Dette værktøj gør det muligt at oprette mobil- og webapplikationer med minimal kodning. Det giver en datakoblingsfunktion, der gør det muligt at inkorporere Access-data i en webapplikation.

RazorSQL er et SQL-databaseforespørgselsværktøj, der understøtter flere databaser, f.eks. MS Access og SQL Server. Det giver mulighed for at eksportere Access-data som CSV- eller SQL-scripts og letter migreringen af data fra Access til SQL Server.

Dette værktøj kan konvertere MS-Access-databaser til SQL Server-databaser, samtidig med at tabelrelationer og data bevares. Det letter også migreringen til cloud-baserede databaser såsom Azure SQL Database og Amazon RDS.

Disse hjælpeprogrammer kan reducere den tid og indsats, der kræves for at migrere MS-Access-data til et SQL Server- og webapplikationsmiljø. Før man vælger det mest velegnede værktøj til et bestemt migreringsprojekt, er det vigtigt at evaluere hvert værktøjs muligheder og kompatibilitet med specifikke krav til databaser og webapplikationer.

Mange virksomheder har brug for MS SQL Server webintegration. Webapplikationer bruger MS SQL Server på grund af dets fremragende funktioner til lagring og hentning af data. Databasedesign, datamodellering og applikationsudvikling er nødvendige for MS SQL Server online integration.

MS SQL Server-integration i en webkontekst kræver databasearkitektur. En logisk datamodel oversætter dataenheder til MS SQL Server-tabeller. For at muliggøre udvidelse og ændringer af data skal datamodellen være skalerbar, udvidelsesbar og vedligeholdelsesvenlig.

Efter databasedesignet opretter MS SQL Server den faktiske databasestruktur. Opret tabeller, kolonner, indekser og andre databaseobjekter, der passer til den logiske datamodel. Brug passende datatyper, indeksering og andre metoder til at optimere databasestrukturen med henblik på ydeevne.

Udviklingen af webapplikationer følger oprettelsen af databaseskemaet. Skriv kode til at hente, opdatere og fjerne data fra MS SQL Server. ASP.NET, PHP og Java kan gøre dette. Programmet skal kunne håndtere store datamængder og være skalerbart med henblik på fremtidig udvidelse.

Krypter følsomme data, forebyg SQL-injektionsangreb og begræns databaseadgang til autoriserede brugere, mens du designer onlineprogrammet. For at opfylde kravene og undgå fejl skal programmet være veldokumenteret og testet.

Endelig kræver integration af MS SQL Server i et webmiljø databasearkitektur, datamodellering og applikationsudvikling. For at sikre, at applikationen opfylder kravene og er let at vedligeholde og udvide, skal man følge de bedste metoder for sikkerhed, skalerbarhed og vedligeholdelsesvenlighed.

Flytning af en Microsoft Access-database til SQL Server forbedrer skalerbarheden, sikkerheden og ydeevnen. Med de rette værktøjer og ekspertise er det nemt at overføre en database. Flytning af en Access-database til SQL Server kræver disse trin:

Planlæg migreringen: Forstå Access-databasestrukturen og den planlagte SQL Server-databasestruktur, inden du påbegynder konverteringen. Identificering af tabeller, felter, relationer, forespørgsler, formularer og rapporter, der skal flyttes.

Migreringsværktøj: SSMA, Access to SQL Server Migration og andre kan migrere Access-databaser til SQL Server. Disse værktøjer automatiserer SQL Server-skema- og dataoverførsel.

Når du har valgt et migreringsværktøj, skal du opbygge en SQL Server-database med den nødvendige struktur og konfiguration. Definer tabeller, relationer, datatyper og andre databaseobjekter.

Når du har oprettet SQL Server-databasen, skal du flytte Access-data til SQL Server. Migreringsværktøjet eller SQL Server's Import/Exportguide klarer dette. For at minimere tab af data og fejl skal du sørge for, at Access-databasens datatyper passer til SQL Server-databasen.

Test og fejlfinding: Efter migreringen skal du teste den nye SQL Server-database for at bekræfte, at alle data og funktioner er blevet flyttet. Test forespørgsler, formularer og rapporter. Før du lancerer den nye database, skal du rette eventuelle problemer.

Det kan være vanskeligt at flytte en Access-database til SQL Server, men med passende forberedelse, valg af værktøj og testning kan det lade sig gøre. For virksomheder og organisationer med voksende datakrav tilbyder SQL Server bedre skalerbarhed, sikkerhed og ydeevne.

Flere databaser blev ofte anvendt til forskellige formål i løbet af 1990'erne. Her er nogle af de mest kendte databaser fra dengang:

Oracle: En af de mest populære relationelle databaseadministrationssystemer (RDBMS) og en af de mest anvendte var Oracle Database. Store virksomhedsapplikationer kunne understøttes sammen med dets kraftfulde funktioner og skalerbarhed.

IBM DB2: DB2, et velkendt RDBMS med fremragende ydeevne og pålidelighed, blev udviklet af IBM. Det havde en betydelig tilstedeværelse i mainframesystemer og blev ofte anvendt i store virksomhedssammenhænge.

Microsoft SQL Server: I 1990'erne steg Microsofts SQL Server i popularitet. Den havde en stærk forbindelse til Microsofts andre produkter og var en praktisk mulighed for mindre virksomheder.

Sybases databasehåndteringsteknologi var kendt for at være hurtig og effektiv. Den blev ofte anvendt til højtydende og missionskritiske applikationer.

Informix: Informix-databasens høje hastighed og skalerbarhed bidrog til, at den blev kendt. På områder som bankvæsen og telekommunikation blev den ofte anvendt.

Microsoft Access: Selv om Microsoft Access er mindre potent end databaser på virksomhedsniveau, er Microsoft Access blevet en populær løsning til desktop-databaseadministration og små applikationer.

Disse databaser tilbød forskellige funktioner og imødekom en række forskellige krav, fra små applikationer til store forretningssystemer. Hver af dem havde fordele og ulemper, og beslutningen om, hvilken database der skulle anvendes, blev påvirket af flere elementer, herunder organisationens eller applikationsudviklerens valg med hensyn til teknologi, budget og særlige behov.

Der er en række metoder, du kan bruge til at gøre MS Access til en webapplikation. Her er nogle af de mest effektive metoder til at gøre dette:

Værktøjer til migrering af MS Access-databaser til webapplikationer: Der findes værktøjer, der er specielt fremstillet til MS Access-databaseoverførsel til webapplikationer. Disse programmer undersøger din Access-database, uddrager data og struktur og leverer den kode, der er nødvendig for at bygge en webapplikation. Eksempler herpå er Microsofts Access Web App Migration Assistant.

genopbygge programmet: En anden strategi er at bruge webudviklingsværktøjer til manuelt at genopbygge MS Access-programmet, så det fungerer som en webapplikation. Ved hjælp af webframeworks som ASP.NET, PHP eller Python indebærer dette, at man skal omskrive databaseskemaet, omdesigne brugergrænsefladen og sætte applikationslogikken på plads. Denne strategi giver fleksibilitet og gør det muligt at ændre den i overensstemmelse med dine særlige behov.

Integration med SharePoint: Hvis din virksomhed anvender SharePoint, kan du bruge Access Services-funktionaliteten til at omdanne din MS Access-database til en webapplikation. Du kan offentliggøre din visningsdatabase til SharePoint og bruge en webbrowser til at se den takket være Access Services. Du skal dog være opmærksom på, at Microsoft er ved at afvikle Access Services, og at senere versioner af SharePoint ikke længere understøtter den.

Cloud-baserede databaseløsninger: Overvej at flytte din MS Access-database til en cloud-baseret databasetjeneste som Google Cloud SQL, Amazon RDS eller Microsoft Azure SQL Database. Disse løsninger giver høj tilgængelighed, skalerbarhed og webserviceadgang til din database. Derefter kan du oprette en webapplikation, der taler med den cloud-baserede database.

Brug low-code-udviklingsplatforme, som omfatter visuelle udviklingsværktøjer og færdigbyggede komponenter, til hurtigt at bygge online-apps. Disse systemer gør det lettere at oprette webapplikationer med en database ved at tilbyde drag-and-drop-brugergrænseflader. Microsoft Power Apps, OutSystems og Mendix er et par eksempler.

Tredjeparts konverteringstjenester: Nogle virksomheder er eksperter i at omdanne MS Access-databaser til webapplikationer. De tilbyder tjenester til analyse, migration og modernisering af webbaserede MS Access-applikationer. Disse tjenester kombinerer ofte automatiserede værktøjer med håndkodede udviklingsprocesser.

Overvej aspekter, herunder kompleksiteten af dit MS Access-program, den nødvendige mængde tilpasning, tilgængelige udviklingsressourcer og budget, når du beslutter dig for den bedste fremgangsmåde. Før du træffer et valg, anbefales det at foretage en fuldstændig analyse af dine unikke behov og afveje fordele og ulemper ved hver strategi.

Der er flere fordele ved at centralisere MS-Access-databaser på en enkelt SQL-server i stedet for at replikere dataene manuelt:

• Forbedret datakonsistens: Ved at centralisere dataene på en enkelt SQL-server kan du sikre, at alle brugere arbejder med den samme version af dataene. Dette eliminerer risikoen for datainkonsistens, der kan opstå, når forskellige brugere har forskellige versioner af de samme data.
• Bedre datasikkerhed: En centraliseret SQL-server kan konfigureres med robuste sikkerhedsfunktioner for at beskytte dataene mod uautoriseret adgang. Dette omfatter funktioner som kryptering, autentificering og autorisering, som ikke er tilgængelige i MS-Access.
• Bedre datastyring: Centralisering af dataene i en enkelt SQL-server gør det lettere at administrere dataene. Du kan bruge SQL Server Management Studio til at udføre opgaver som sikkerhedskopiering og gendannelse, overvåge ydeevne og administrere sikkerhed.
• Skalerbarhed: Efterhånden som dine data vokser, kan en centraliseret SQL-server skaleres for at imødekomme den øgede datamængde. Dette eliminerer behovet for at replikere dataene manuelt, hvilket kan være tidskrævende og fejlbehæftet.
• Integration med andre systemer: En centraliseret SQL-server kan integreres med andre systemer, f.eks. business intelligence-værktøjer eller brugerdefinerede applikationer. Dette giver dig mulighed for at udnytte SQL Serverens styrke til at få indsigt i dine data og træffe bedre forretningsbeslutninger.

Samlet set kan centralisering af MS-Access-databaser i en enkelt SQL-server give betydelige fordele med hensyn til datakonsistens, sikkerhed, administration, skalerbarhed og integration.

Hvis du vil flytte din gamle MS-Access-database til internettet, har du et par muligheder at overveje, afhængigt af dine behov og tekniske muligheder. Her er et par forslag:

Brug Microsofts Power Apps: Microsoft Power Apps er en platform, der giver dig mulighed for at oprette brugerdefinerede forretningsapplikationer, der kan køre på nettet eller på mobile enheder. Du kan bruge den til at oprette en webapplikation, der opretter forbindelse til din eksisterende MS-Access-database, og derefter kan du hoste webapplikationen i skyen. Denne mulighed kræver ingen erfaring med kodning og er relativt nem at bruge.

Overfør din Access-database til en cloud-baseret database: Du kan migrere din MS-Access-database til en cloud-baseret database, f.eks. Microsoft Azure SQL Database eller Amazon RDS, og derefter bruge en webapplikationsramme, f.eks. ASP.NET, Java eller PHP, til at oprette en webapplikation, der opretter forbindelse til den cloud-baserede database. Denne mulighed kræver en vis teknisk viden og erfaring.

Brug et værktøj fra en tredjepart: Der findes mange værktøjer fra tredjeparter, som kan hjælpe dig med at konvertere din MS-Access-database til en webbaseret applikation. Nogle populære muligheder omfatter Antrow Softwares migrationstjenester. Disse tjenester kræver typisk ingen erfaring med kodning og er designet til at forenkle processen med at konvertere din database til en webbaseret applikation.

Uanset hvilken løsning du vælger, er det vigtigt at planlægge omhyggeligt og teste grundigt for at sikre, at din webbaserede applikation opfylder dine krav og fungerer efter hensigten. Du bør også overveje sikkerhed og databeskyttelse, når du migrerer din database til internettet.

Overførsel af en Access-database til SQL Server omfatter flere trin. Her er en oversigt over processen:

Opret en ny SQL Server-database: Start med at oprette en ny database i SQL Server, som skal bruges til at gemme dataene fra Access-databasen.

Opsæt en ODBC-forbindelse: Dernæst skal du oprette en ODBC-forbindelse (Open Database Connectivity) til Access-databasen. For at gøre dette skal du gå til Kontrolpanel på din computer og finde ODBC Data Source Administrator. Derfra skal du vælge fanen System DSN og klikke på knappen "Tilføj" for at oprette en ny forbindelse.

Brug SQL Server Migration Assistant: Microsoft tilbyder et værktøj kaldet SQL Server Migration Assistant (SSMA), som kan hjælpe dig med at migrere din Access-database til SQL Server. Du skal downloade og installere værktøjet og derefter bruge det til at oprette forbindelse til både Access-databasen og den SQL Server-database, du oprettede i trin 1.

Tilknyt Access-databasen til SQL Server: Når du har oprettet forbindelse til begge databaser, vil SSMA bede dig om at mappe Access-databasen til SQL Server-databasen. Dette indebærer, at du skal vælge de tabeller, kolonner og andre databaseobjekter, du vil migrere, og angive, hvordan de skal oversættes til SQL Server-formatet.

Kør migreringen: Når du har kortlagt Access-databasen til SQL Server-databasen, kan du køre migreringsprocessen. Dette vil kopiere dataene fra Access-databasen til SQL Server-databasen, samtidig med at de konverteres til det passende format til SQL Server.

Test den nye database: Når migreringen er færdig, er det vigtigt at teste den nye SQL Server-database grundigt for at sikre, at alle data blev kopieret korrekt, og at alt fungerer som forventet.

Alt i alt kan det være en kompleks proces at migrere en Access-database til SQL Server, men det er et vigtigt skridt, hvis du skal skalere din database eller udnytte de avancerede funktioner, som SQL Server tilbyder.

Det er blevet mere og mere almindeligt at bruge databaser online i de seneste år, efterhånden som flere og flere virksomheder og enkeltpersoner flytter deres aktiviteter og data til skyen. Online-databaser giver flere fordele, f.eks. øget tilgængelighed, lettere samarbejde og forbedret sikkerhed.

En af de største fordele ved at bruge en onlinedatabase er, at den kan tilgås fra et hvilket som helst sted med en internetforbindelse. Det betyder, at brugerne kan arbejde på de samme data fra forskellige steder, hvilket gør det lettere at samarbejde og dele oplysninger. Online databaser kan også tilgås fra en række forskellige enheder, herunder stationære computere, bærbare computere, tablets og smartphones, hvilket kan forbedre produktiviteten og fleksibiliteten.

En anden fordel ved onlinedatabaser er, at de ofte er mere sikre end traditionelle on-premises databaser. Online-databaser er typisk hostet på sikre servere i datacentre, som har flere lag af fysiske og digitale sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte mod uautoriseret adgang, databrud og andre sikkerhedstrusler. Online-databaser kan også sikkerhedskopieres og replikeres flere steder, hvilket giver yderligere redundans og beskyttelse mod tab af data.

Ud over disse fordele leveres online-databaser ofte med en række værktøjer og funktioner, der gør det lettere at arbejde med data, f.eks. visuelle forespørgselsbyggere, træk-og-slip-grænseflader og indbyggede analyse- og rapporteringsværktøjer. Mange onlinedatabaser tilbyder også integrationer med anden software og tjenester, f.eks. CRM-systemer, projektstyringsværktøjer og regnskabssoftware, hvilket kan strømline arbejdsgange og forbedre effektiviteten.

Der findes mange online databaseplatforme, lige fra enkle databaser i regnearksstil til mere avancerede systemer, der understøtter SQL-forespørgsler, triggers og lagrede procedurer. Nogle populære online databaseplatforme omfatter Google Sheets, Airtable, QuickBase og Salesforce. Når du vælger en online databaseplatform, er det vigtigt at overveje faktorer som omkostninger, skalerbarhed, sikkerhed og brugervenlighed samt eventuelle specifikke funktioner eller integrationer, der kan være nødvendige for dit brugsscenarie.

Microsoft Access, eller blot Access, er et relationelt databaseadministrationssystem udviklet af Microsoft. Det blev første gang udgivet i november 1992 som en del af Microsoft Office-pakken og har siden da gennemgået flere større versioner, hvoraf den seneste er Access 2019, der blev udgivet i 2018.

Ideen til Access begyndte i slutningen af 1980'erne, da Microsoft indså, at mange af dets kunder brugte Excel-regneark til at gemme og administrere data. Regneark var imidlertid ikke velegnede til at håndtere store datamængder, og kunderne efterspurgte en mere robust løsning. Som svar herpå dannede Microsoft et team, der skulle udvikle et nyt databaseadministrationssystem, som ville være lettere at bruge end de eksisterende produkter på markedet, såsom Oracle og SQL Server.

Holdet blev ledet af Alan Cooper, som tidligere havde skabt det populære programmeringssprog Visual Basic. Den første version af Access blev frigivet i 1992, og det blev en øjeblikkelig succes. Access var et mere brugervenligt databaseadministrationssystem end konkurrenterne, og det blev hurtigt populært blandt små virksomheder og ikke-tekniske brugere, som havde brug for en måde at administrere deres data på uden at være afhængige af it-afdelinger.

I årenes løb har Access gennemgået mange ændringer og forbedringer. I slutningen af 1990'erne introducerede Microsoft et nyt databaseformat kaldet Access Data Project (ADP), som gjorde det muligt for Access at oprette forbindelse til SQL Server-databaser. Dette gav Access-brugerne mulighed for at oprette kraftfulde klient-server-programmer, og det var med til at positionere Access som et mere seriøst databaseadministrationssystem.

I begyndelsen af 2000'erne introducerede Microsoft en ny version af Access, kaldet Access 2002 (også kendt som Access XP), som indeholdt en række nye funktioner, f.eks. muligheden for at oprette dataadgangssider, der kunne offentliggøres på internettet. Access 2003, der blev udgivet i 2003, introducerede en ny grænseflade, der gjorde det lettere at arbejde med komplekse databaser.

I de seneste år har Microsoft fortsat med at opdatere Access med nye funktioner og muligheder. Access 2010, der blev udgivet i 2010, introducerede en ny funktion kaldet "Webdatabaser", som gjorde det muligt for brugerne at oprette databaser, der kunne offentliggøres på nettet ved hjælp af SharePoint. Access 2013 introducerede en ny app-model, som gjorde det muligt for brugerne at oprette og udrulle Access-webapps til SharePoint Online, og Access 2016 introducerede flere nye funktioner, der havde til formål at forbedre brugeroplevelsen og gøre det lettere at arbejde med data.

På trods af fremkomsten af andre databaseadministrationssystemer som MySQL og PostgreSQL er Access fortsat et populært værktøj for små virksomheder og ikke-tekniske brugere, der har brug for en enkel måde at administrere deres data på.

Translated with www.DeepL.com/Translator (free version)

Microsoft SQL Server, almindeligvis kendt som SQL Server, er et relationelt databaseadministrationssystem udviklet af Microsoft. Historien om SQL Server begyndte i slutningen af 1980'erne, da Microsoft indså, at der var en stigende efterspørgsel efter et databaseadministrationssystem, der kunne køre på Windows-platformen.

I 1988 slog Microsoft sig sammen med Sybase, et firma, der allerede havde udviklet et succesfuldt databaseadministrationssystem kaldet Sybase SQL Server, for at skabe en version af SQL Server til Windows. Den første version af SQL Server blev frigivet i 1989, og det var i det væsentlige en tilpasning af Sybase SQL Server til Windows-platformen.

I løbet af de næste par år fortsatte Microsoft samarbejdet med Sybase om at udvikle nye versioner af SQL Server, og produktet blev mere og mere populært blandt Windows-brugere. I midten af 1990'erne gik Microsoft og Sybase imidlertid fra hinanden, og Microsoft besluttede at udvikle sin egen version af SQL Server fra bunden.

Den første version af Microsofts SQL Server, kaldet SQL Server 6.0, blev udgivet i 1995. Den var et stort skridt fremad for produktet, da den indeholdt mange nye funktioner, som ikke var tilgængelige i de tidligere Sybase-baserede versioner. SQL Server 6.0 var også den første version af SQL Server, der var fuldt integreret med Windows, og den indeholdt mange ydelsesforbedringer, der gjorde den til et hurtigere og mere effektivt databaseadministrationssystem.

I slutningen af 1990'erne fortsatte Microsoft med at udvikle SQL Server, og det blev et populært valg til store virksomhedsapplikationer i stor skala. SQL Server 7.0, der blev udgivet i 1998, indeholdt en række nye funktioner, der gjorde det lettere at bruge og mere skalerbart, herunder understøttelse af distribuerede transaktioner, online backup og restore samt forbedret optimering af forespørgsler.

I 2000 udgav Microsoft SQL Server 2000, som indeholdt endnu flere nye funktioner, f.eks. understøttelse af XML og mulighed for at skalere en database ved at klynge flere servere. SQL Server 2005, der blev udgivet i 2005, var en større version, der indeholdt en ny forespørgselsmotor, understøttelse af partitionering og mange andre forbedringer.

Efterfølgende udgivelser af SQL Server er fortsat med at forbedre produktet med nye funktioner som f.eks. understøttelse af in-memory-databaser, forbedret ydeevne og skalerbarhed samt forbedrede sikkerhedsfunktioner. I dag anvendes SQL Server i vid udstrækning i virksomhedsapplikationer og anses for at være et af de førende databaseadministrationssystemer på markedet.

Translated with www.DeepL.com/Translator (free version)